fbpx
Klostermøllen 1
Kloster Vandmølle
11. marts 2020
G Ramløse mølle 1000
Ramløse Mølle
23. september 2020
 


Vi er erfarne møllebyggere

Fokuseret på kvalitet
Nybøl Mølle
På bakketoppen på marken udenfor Nybøl, har familien Gorrissen malet mel gennem ni generationer fra 1854 til 1947. De solgte møllen til Hans Christian Linds forældre. Men skriftlige kilder beretter om mølledrift helt tilbage til 1600-tallet, dog ikke i den nuværende bygning. Den stammer fra 1879.
Det var ved Nybøl Mølle, at det lykkedes danskerne at stoppe de fremrykkende preussiske tropper i den første slesvigske krig i 1848. Det gik hedt for sig, for mølleren kunne bagefter samle kanonkuglerne op fra gårdspladsen. Også Hans Christian Linds far har fundet kugler i forskellige størrelser på markerne rundt omkring. Nybøl Mølle maler ikke mere. Men den kunne måske godt, for meget af inventaret står endnu: Der er to store kværne på næstnederste etage, som frem til 1957 forsat blev anvendt.
Der er et stort tandhjul, som kan få hatten til at dreje vingerne op mod vinden. En gang greb en storm fat og fik vingerne til at løbe løbsk, så ejeren måtte smide kævler ind i tandhjulet for at standse det gigantiske piskehjul.
Orkanen i 1999 modstod møllen - uden så meget som at vinke.
Indvendig er alt træværk gennemgået, og meget er udskiftet. Gulvene er helt nye. Udvendigt arbejder murersvende og malersvende på den sidste finish. Ejerne Jette og Hans Christian Lind har fået økonomisk støtte fra fonde og LAG-midler, men har også selv brugt tid og penge på bygningen.
Hvis der kommer folk forbi af nysgerrighed, åbner ejerne gerne dørene, hvis de er hjemme.

Møllens historie

Møllen ligger på en bakke umiddelbart nord for Nybøl. På stedet har der været mølle tilbage til 1600-årene. Undermøllen og mølletårnet er opført i grundmur og hvidkalket. Møllehatten er bådformet og tækket med egespån. Møllen er forsynet med svikstilling, vindrose og vinger med klapper. Indvendig forefindes endnu al gangtøj i form af hathjul, krondrev, den lodrette aksel, stjernhjul og spilstokke samt en kværn og en stenkran. I 1913 blev der installeret en dieselmotor, der i 1928 blev erstattet af en elektromotor. Mølleriet blev indstillet i 1950. I 1966-67 blev møllen restaureret på Mølleudvalgets foranledning. Møllen udgør en del af en større gård, der blandt andet omfatter et grundmuret stuehus opført 1880, to staldbygninger i grundmur fra 1880, en svinestald og et maskinhus fra 1950.


Restaurering

Nybøl Mølle blev genopbygget efter en brand i 1879. Møllen blev fredet i 1998 og fremstår som meget velholdt. Møllen er privatejet på nuværende tidspunkt, og vedligeholdes af disse. Vi har som håndværkere været på større og mindre opgaver i 2004, 2008, 2009 (tag på stuehus), 2014 (møllehat renoveres) og senest i 2017

parallax background
 

Kontakt os

Har du et mølleprojekt, mølle-byggeri, eller ønsker du at få lavet tegninger og tekniske detaljer til ansøgning for at søge midler til restaurering af møllen. Disse muligheder har både private møller og fondsejede møller.

Ring: 20 27 98 99