Nybjerg Mølle er en vandmølle, der menes at stamme tilbage fra 1200-tallet. Men første gang den nævnes i historien, er i 1548. Men sådan som den står i dag, menes at stamme fra 1850, hvor Christian Pedersen Thulstrup genetablerede vandmøllen til nuværende udseende. Den blev dengang anvendt som brændevinsbrænderi, stamperi og et maltgøreri. I 1950'erne købtes møllen af Carl Ebbe Jacobsen. Den nuværende ejer, Bjørn's farfar. National Museet istandsatte Møllen i samarbejde med Carl Ebbe Jacobsen. Inden renoveringen lignede stuehuset mest af alt en faldefærdig ruin. Efter genopbygningen i 1959, endte huset og vandmøllen, Nybjerg Mølle med at blive fredet. Møllen gik efter farfarens død i arv til Finn Jacobsen, der boede her frem til 1998, hvor dambruger Finn Hemme, købte vandmøllen. I 2012 blev møllen sat til salg og købt i 2014 af Bjørn Jacobsen og Julie Rubow
Nybjerg Mølle, har nu stået stille i 10 år. Sidst møllen var fuldt funktionsdygtig var i 1960. Møllen malede korn for Helius, det biodynamiske firma fra 1998 og frem til 1991. Den årlige produktion var 150 ton. Efter en stor omlægning af Egtved Å grundet et naturgenopretningsprojekt, stoppede man med at køre med de store undervandshjul på vandmøllen. Finn Hemme, der købte Nybjerg Mølle i 1998, restaurerede møllehjulene så de igen kunne køre i frihjul. Hvis et vandmøllehjul ikke bliver holdt vådt, bliver de let deforme og levetiden forringes væsentligt. Vores arbejde ved møllen har været at få hjulene til at køre igen.