Møllen ligger på en bakke umiddelbart nord for Nybøl. På stedet har der været mølle tilbage til 1600-årene. Undermøllen og mølletårnet er opført i grundmur og hvidkalket. Møllehatten er bådformet og tækket med egespån. Møllen er forsynet med svikstilling, vindrose og vinger med klapper. Indvendig forefindes endnu al gangtøj i form af hathjul, krondrev, den lodrette aksel, stjernhjul og spilstokke samt en kværn og en stenkran. I 1913 blev der installeret en dieselmotor, der i 1928 blev erstattet af en elektromotor. Mølleriet blev indstillet i 1950. I 1966-67 blev møllen restaureret på Mølleudvalgets foranledning. Møllen udgør en del af en større gård, der blandt andet omfatter et grundmuret stuehus opført 1880, to staldbygninger i grundmur fra 1880, en svinestald og et maskinhus fra 1950.
Nybøl Mølle blev genopbygget efter en brand i 1879. Møllen blev fredet i 1998 og fremstår som meget velholdt. Møllen er privatejet på nuværende tidspunkt, og vedligeholdes af disse. Vi har som håndværkere været på større og mindre opgaver i 2004, 2008, 2009 (tag på stuehus), 2014 (møllehat renoveres) og senest i 2017